5 ting du skal overveje, når du skal flytte hjemmefra

Skal du til at flytte hjemmefra? Man skal huske at skifte adresse og finde et sted, hvor man har råd til at betale huslejen, men der er også andre ting, man skal overveje, som ingen snakker om, men som alligevel er en stor del af ens levevis. Læs med her og påbegynd dine overvejelser.

TV

Dit TV er ikke meget værd, hvis der ikke er noget at se i det. Du skal derfor overveje med dig selv, om det ikke er det værd at få en TV-pakke, så der er noget at se. I dag findes der mange forskellige pakkeløsninger – også til dem, der ikke behøves den helt store TV-pakke. Du kan f.eks. få en Yousee mellempakke til TV’et – det giver stadig en masse muligheder.

Madplan

Var det mor, der sørgede for maden, mens du boede hjemme? Hos dig selv er der ingen kære mor – så du skal selv i gang med at sørge for aftensmad til dig selv – hver dag. Her kan du overveje, om du vil gøre det på en bestemt måde. Du kan f.eks. lave en madplan og kigge efter gode tilbud, så du ikke kommer til at leve af take-away. Husk at spise dine grøntsager, selvom mor ikke er der!

Rengøring

Du er måske vant til at gøre rent på dit eget værelse, men er du vant til også at skulle sørge for, at der er rent i køkkenet og på badeværelset? Måske du slet ikke har været klar over, hvor mange timer din mor har brugt på at gøre rent – det er nemlig noget, der tager tid, hvis man vil have et rent hjem.

Hvis du står i en situation, hvor du skal flytte sammen med nogen, så kan det være en rigtig god idé at tale om rengøringen. Der er mange boligsituationer, hvor der kommer dårlig stemning, fordi der ikke er blevet kommunikeret ordentligt ud, hvad man forventer af hinanden.

Indretning
Det er måske selvsagt, at du skal overveje din indretning – og så alligevel ikke. Det kan faktisk være svært pludseligt at have mindre plads, end man (måske) er vant til. Det er sandsynligt, at du flytter et sted hen, hvor du f.eks. ikke har lige plads til at have en masse på besøg.

Her kan det være en god idé at tænke i praktiske baner: Find et bord, der kan slås ud, så du kan bruge det både som lille og stort alt efter behov. Det kan også være et rigtig fornuftigt tiltag at investere i nogle klapsammen-stole, så du har mulighed for at give folk et sted at sidde, uden det tager meget plads op.

Læge

Hvis du skal flytte til en anden by, skal du også skifte læge, når du flytter. Det kan være svært at finde ud af, hvilken læge man skal vælge, når man bare ser navne og titler. Hvis du flytter til en by, hvor du kender nogle i forvejen, kan du spørge rundt og høre, hvem der er glad for sin læge og vælge herudfra.