Enhver blogger ved, at det at lave sit arbejde på den rigtige platform er nøglen til at have en effektiv arbejdsgang og samtidig nyde jobbet. Derfor er det selvfølgelig vigtigt, at du vælger den rigtige bloggingplatform.
Men så kommer de nye ting, som du skal tænke over – hvor brugervenligt er systemet? Kan du tilføje nye funktioner? Skal du selv finde en host – og hvad er sådan noget som WordPress hosting overhovedet? Disse ting kan du lære om nedenfor!
Tænk på brugervenligheden
Noget af det mest centrale, når det kommer til at vælge en bloggingplatform er, hvor brugervenlig den er. Dette bringer dog en problematik ind, for hvad en bruger vil have kan kraftigt variere alt efter, hvem du spørger. Der er dog nogle ting, som du kan kigge efter.
Blandt andet er det helt centralt at du simpelthen prøver platformen af, hvilket du ofte kan gøre i den gratis prøveperiode, som mange platforme har. Her skal du se, om du synes det er let at skrive indlæg til din blog, da det ofte er det, som du vil gøre med en blog.
Sådan noget som indhold, i form af billeder og videoer, skal selvfølgelig også være relativt let at føre ind i dine indlæg.
Til sidst er det også værd at tænke over, om der er ”drag and drop”-funktionalitet, altså om du bare kan hive funktioner ind. For nogle er det rigtigt rart, og du kan hurtigt finde ud af, om det er netop det, som du har brug for.
Vælg en service, der lader dig udvide
Det er simpelthen så vigtigt, at du ikke burer dig selv inde fra starten. Det kan nogle gange være helt fristende bare at vælge den første og bedste platform for at komme i gang, og så faktisk have spændt lidt ben for ens fremtidige selv.
Og derfor skal du vælge en platform, hvor du ikke begrænser dig. Det betyder, at du skal holde øje med, om du kan tilføje nye funktioner såsom SEO (kunsten i at optimere søgeord), en online butik eller noget så simpelt som en kontaktformular.
Måske er disse ting ikke relevante lige idet, du starter – men det kan de hurtigt blive, hvis væksten er stor!
Hosting er ikke altid spændende, men det er vigtigt
”hosting” er bare et ord, som man bruger, når ens hjemmeside skal placeres et sted og sættes op, så andre mennesker kan se den på internettet. Og det er ikke altid spændende, men du bør tænke på det.
For sådan noget som WordPress hosting er meget populært og findes mange forskellige steder. WordPress hosting kan eksempelvis give en WordPress side bedre sikkerhed og backup og vil rådgive specifikt til denne platform.
Ikke alle platforme har hosting, som kan hjælpe med de specifikke problemer, som kan opleves her. Derfor er det en god idé for dig, hvis du vælger en platform, som du faktisk også ved er til at finde hosting-løsninger til, uanset om du gør det nu eller senere!