Der findes mange forskellige typer af pumper. En pumpe er i mange tilfælde en uundværlig del af hverdagen eller i industrien. De kan være af forskellige størrelser og have forskellige funktioner.
Fælles for dem alle er, at de flytter et stof fra et sted til et andet. Det drejer sig oftest om flydende stoffer, men visse typer af pumper transporterer også andre stoffer eller for eksempel lettere fødevarer.
Her er der fokus på membranpumpen og dens særlige egenskaber.
De geniale membranpumper
En membranpumpe findes i mange forskellige udgaver, og de kan være produceret af forskellige former for materiale. De kan enten være lavet af metal eller af forskellige typer af plast. Dem, der er godkendt til transport af fødevarer, er typisk lavet af den form for plastmateriale, der hedder FDA.
I det hele taget findes der et stort udvalg af membranpumper, der alle er designet til at kunne løse en specifik pumpeopgave. Der er selvfølgelig forskel på den enkelte pumpes særlige egenskaber.
De forskellige typer af membranpumper
Afhængigt af, hvad en membranpumpe skal transportere, så kan den være drevet på forskellige måder.
De mest typisk drivmetoder er disse:
- Via lufttryk
- Via el
- Akselkoblede
Når de enkelte drivmidler kombineres med de forskellige typer af materiale og forskellige grader af tryk, så finder du netop den membranpumpe, som egner sig bedst til det, som du skal bruge den til.
En membranpumpe kan være udformet ret specifikt, så den passer perfekt ind der, hvor den skal bruges. Det gør den meget effektiv på netop det sted, hvor den skal sidde.
Fordele ved en membranpumpe
Det er selvfølgelig vigtigt, at du finder den bedst egnede membranpumpe til din maskine. Ved at kombinere materiale, størrelse og drivmiddel er du på rette spor.
En meget vigtig fordel ved en membranpumpe er, at den er selvansugende og dermed kan fungere uden at blive spædet først. Det betyder, at den kan køre med det samme, også hvis den er helt tør.
Desuden er en membranpumpe ret enkelt konstrueret, og den består af få komponenter, hvilket er med til at give den en lang levetid uden komponenter, der skal skiftes ud. Det er således en stærk og stabil pumpe, som også kan holde til at køre meget længe ad gangen og kan gøre det i lang tid uden at blive slidt.
En membranpumpe er en meget fleksibel og driftssikker pumpe med stor sugeevne og trykkapacitet.